Om at give andre et dårlig ry
Alt for mange gange oplever vi, at ganske få ødelægger det for så mange. Tit er det kun en meget lille del, som er skyld i alt besværet. Desværre har disse det med at ødelægge det for hele gruppen. Denne lille gruppe burde der slås ned på, så resten ikke skal ligges til last for disse.
Den primære gruppe hvor der tit er nogen få, som ødelægger det for resten er vore indvandrere. Her er der en inklination på, at en meget lille kerne giver resten et så dårligt ry – ét ry som de ikke kan være tjent med. Denne kerne viste igen sit grimme fjæs den anden dag, hvor Hjemmeværnet var på en 40 km. lang march gennem Århus. De 70 uniformerede, ikke bevæbnede, soldater skulle også i gennem Gellerup Parken, hvor de to gange blev overfaldet med kasteskyts i form af flasker og sten med beskeden om, at her var de ikke velkomne. Ikke velkomne?
Hvorfor har denne gruppe lige pludselig eneret til området – Ét dansk område!? Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at så lille en gruppe skal ødelægge det for resten i området. Det er uden tvivl mange, som står op hver dag, tager deres tøj på og tager på arbejde. Mange, som hver dag de ser disse uroligheder grimmes ved dem – skammer sig over at blive sammenlignet med disse, andre steder i samfundet. For det gør de jo uden tvivl. Ligeså snart man hører om uroligheder med indvandrere slår vi alle over en kam og væmmes ved deres tilstedeværelse. Dette kan dog ikke være rigtig, da det kun er en meget lille del, som er skyld i alt besværet.
Vi har haft samme problemer i Vejle, hvor der om aftenen blev kastet med sten efter bybusserne i den lokale ghetto. Det resulterede blot i, at alle bybusser ikke kørte denne vej om aftenen og folk blev nød til, at transportere sig rundt på anden vis. Igen ser vi, at det er få som ødelægger det for de mange.
Kan det være rigtigt? Nej, vel?
Vi burde derfor indføre en meget strammere retspolitik, som sørgede for at smide disse ballademagere ud af vores samfund, hvis ikke de kan opføre sig ordentligt. De er en skamplet på alle de mange, som virkelig ønsker, at blive en del af det danske samfund og som gør sig fortjent til dette.